Bernerlunden

- Opdræt med omsorg og nærvær

Hvem er vi:

Vi er en harmonisk familie på fire. To voksne og to børn. Preben på 53, Elsa på 49, Lukas på 22 og Caroline på 19 år. Begge børn er flyttet hjemmefra, men hjælper med hunde og hvalpe. Preben og Elsa er sammen om hunde og opdræt, men bor hver for sig. Elsa er bosiddende i et rækkehus i et naturskønt område lidt nord for Kalundborg. De omliggende grønne områder giver hundene talrige muligheder for motion og oplevelser i dagligdagen.

Preben arbejder til daglig som supporter på Novonordisk. Han har flextid på jobbet og mulighed for, at arbejde hjemmefra.

I perioder med hvalpe er der mulighed for, at han kan være en del hjemme. Elsa arbejder som dagplejepædagog. Elsa arbejder kun to timer om dagen, spredt fra kl. 9 - 16, så resten af tiden foregår primært hjemme sammen med hundene. Lukas og Caroline er meget sportsaktive, men laver også mange aktiviteter sammen med vores hunde, Enya, Liva og Lotus.

Opdræt:

Vi startede oprindelig med en Golden Retriever og har senere haft en hund af racen Nova Scotia duck tolling retriever. Efter at have stiftet bekendtskab med disse to racer, har vi erfaret, at vi søgte en hunderace med mindre jagtinstinkt og større vagt-/vogtegener. Vi har været rundt på udstillinger, besøgt opdrættere og lavet meget forskelligt research. Vores hjerter er faldet for Berner Sennen-hunden, da den passer ind i vores familemønster - den er en trofast og kærlig familiehund. Dens bamsede udseende og rolige væsen harmonerer med vores dagligdag. Tillige med, at vi og vores børn føler os trygge.

Vi har haft kennel siden 2008. Grunden til, at vi gerne vil have en kennel er bl.a., at det er utroligt livsbekræftende og man kan ikke være andet end glad, når man følger de små dyr i deres opvækst. Det, at man kan være med til at give andre muligheden for, at opleve en så dejlig race, er også en vigtig faktor.

For os er hovedvægten lagt på, at fremavle gode familiehunde, med særlig fokus på det mentale og på hundens sundhed. Skulle aftegninger og lignende falde perfekt ud, er det blot et ekstra plus, men det er ikke det vi som udgangspunkt går efter.

Når vi har et hvalpekuld er alt formet efter dette. Vores børn, som har en stor vennekreds, er afskåret fra at få besøg i de første fire uger, da de indgår i plejen og omsorgen for hundene.

I de tre første leveuger er hvalpekassen placeret i vores soveværelse, hvor der er ro og trygge ramme, både for hvalpene og moren. Fra tredie uge til de forlader kennelen har vi hvalpene i stuen/køkkenalrum. De er på skift og samlet periodevis ude af kassen, hvor de går rundt blandt os i de daglige gøremål. Efter fjerde uge begynder vi så småt at få besøgende i hjemmet, men stadig på hundenes præmisser.

I hele opvækstperioden, hos os, er de en meget stor del af familien og er sammen med os hele tiden.